Transfer news: Lamin Jawara til Holstebro Boldklub

1. februar 2023

Holstebros Boldklubs bedste mandskab i 3. division lejede umiddelbart før transfervinduet lukkede den 21-årige midterforsvarer Lamin Jawara fra superligaklubben Viborg FF. 

Lejeaftalen trådte i kraft i går og løber sæsonen ud, hvorefter Lamin skal retur til Viborg FF, som han har kontrakt med til sommeren 2026. 

Lamin Jawara starter officielt i Holstebro Boldklub på mandag.

Cheftræner Kim Kristensen er tilfreds med tilknytningen af Lamin Jawara og udtaler: Jeg forventer, at Lamin kommer til at udfylde en stor rolle i midterforsvaret i et intenst og yderst vigtigt forår. Det er rigtigt fint, at Superligaklubberne er begyndt at kigge i vores retning, når de ønsker at give deres dygtige spillere spilletid. Vi har netop set det med Fabrice, der efter et halvt år i 3. division straks efter blev hentet af Vendsyssel fra den næstbedste række. Jeg håber, at Lamin kan blive en ligeså god historie for både ham selv, Viborg FF og selvfølgelig Holstebro Boldklub