3 point mod SFB-Oure og HB hopper op på 8.pladsen
26. september 2022
Solen skinner, HB vinder lyder en af de gamle slagsange
Selvom solen ikke skinnede hele kampen, var der dog aldrig rigtig den store tvivl om kampens udfald.
Særligt efter at Rasmus Strangholt havde fyret kanon af fra 25 meter efter 20 minutter, var HB i kontrol.
Mathias Lisby gjorde de 3 minutter senere til 2-0 hvilket også var halvlegsresultatet.
I anden halvleg fik lejesvende fra FCM, Fabrice Mezama, scoret efter et langt indkast fra Tobias Damtoft.
SFB-Oure fik reduceret til 3-1 i det 63. minut.
Der kom ikke flere mål til de 461 tilskuere. Holstebro Boldklub har i øvrigt det højeste tilskuergennemsnit i 3.division.
Tak til de fremmødte og til kampsponsor Eiler Thomsen Alufacader.
Næste kamp for 3. division er ligeledes på hjemmebanen, søndag d.2 oktober kl.13.00.
Jyllandsserien spiller hjemmekamp mandag d.3 oktober på Idrætscenter Vest kl.19.00