2-2 i hjemmekampen mod Lyseng

11. september 2022
thysen

Inden kampen blev der snakket om 6 pointskamp, da vi (HB) formoder at Lyseng bliver et af de hold vi kommer til at ligge tæt med i puljen. 
 
Kampen startede som lyn og torden. Først scorede Holstebro Boldklub ved Mathias Lisby efter et flot oplæg fra Magnus Clemmensen, her var blot spillet 1 minut. Allerede minuttet efter udlignede Lyseng. Efter 28 minutter scorede Christian Thysen et flot langskudsmål. Desværre gentog historien sig fra det første mål, da Lyseng udlignede 60 sekunder senere. 
 
Anden halvleg bød ikke på mål, men chancer blev der skabt. Særligt HB pressede på og Anders Santos kunne have været målscorer, hvis ikke Lyseng målmanden havde en god dag med flere fin aktioner. 
 
Kampen sluttede 2-2 og vi fik scoret 2 flotte mål, fik 1 point, havde besøg af 355 tilskuere og havde smukt fodboldvejr. 
Derudover var der debut til Martin Lauritsen og Fabrice Mezama, samt at Mikkel Rønn var tilbage efter sin skadespause. Alt i alt en kamp der viser positive takter for de næste kampe. 
 
Tak til kampsponsor, Per Maler. 
 
Næste kamp er lørdag d.17 september ude mod Ishøj. 
Næste hjemmekamp er søndag d.25. september mod SfB Oure.