Årets fan 2021 = Mads Kjærgaard Gottfredsen!
27. december 2021
Vi overraskede Mads med diplomet en aften, hvor vi havde aftalt med hans mor og far, at han ville være hjemme og klar til at få sig en oplevelse.
Mads er kun 10 år men er HB i hjertet, hans største forbillede er Loui Gravgaard, som havde sagt ja til at overrække diplomet til sin unge fan. Samtidig gav Loui sin spilletrøje som et minde om denne kåring. Dels fordi Mads er kæmpe fan af HB og særligt Loui, dels fordi at vi skifter til Puma, men også fordi at Loui har valgt at holde en pause fra fodbolden. Dette vil Loui fortælle mere om i et interview der kommer snarest.
Dette opslag skal dog handle om Mads, der er indbegrebet af en ægte fan. Han har været til alle hjemmekampe i år og under corona, hvor der ikke måtte være tilskuere, stod Mads uden for hegnet i regn og blæst og så kampene. Han bestiller flittigt på shoppen, spiller selv ungdomsfodbold i klubben og tænker så meget på HB, at det til tider kan være svært at holde fokus. Tegningen Mads holder op er et godt eksempel, da det er fra en skoletime lige inden juleferien og vist nok lavet i en time, hvor man ikke skulle tegne Apropos tegning, så sprang Mads også ud for at hente en tusch, så Loui kunne signere alt ligefra diplomet til trøjer og støvler.
Videoen hvor vi overrasker Mads kan ses på vores Instagram, i dette opslag viser vi billeder.
Vi ønsker Mads stort tillykke med titlen som årets fan, en pris vi har lavet fordi vi gerne i klubben vil dyrke vores fans som de dyrker klubben.