Udskiftning på Jyllandsserien.

3. juni 2021
190746254_506480750401629_5348826400350885393_n(1)

Efter en årrække på diverse trænerposter i Holstebro Boldklub har 2. holdstræner Steen Gravgaard, valgt at søge nye udfordringer og dermed vil der inden længe blive præsenteret ny cheftræner for HB reserverne.

Steen er en sand klubmand og har været en uvurderlig drivkraft i klubben mange år. Han vil uden tvivl blive savnet, men vi har i bestyrelsen fuld forståelse og respekt for Steens beslutning om at prøve kræfter med nye udfordringer. Vi ønsker Steen alt det bedste på sin videre rejse i fodboldens verden og siger ikke farvel, men på gensyn.

Steen udtaler: "Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak, til alle de fantastiske mennesker jeg har mødt på min vej i Holstebro Boldklub. Ingen nævnt ingen glemt, og alligevel så fylder de frivillige kræfter jeg har fulgtes med hele vejen så meget, at Peter “futte” Fejerskov og min tro væbner Ole Rabjerg, der har været med i tykt og tyndt, skal have en ekstra tak. Jeres utrolige hjælpsomhed og gode selskab har betydet alverden. Samtidig har et utal af trænere, spillere og ledere gennem næsten 10 år, en naturlig og særlig plads, sammen med jer har det altid været en kæmpe fornøjelse at komme på IC Vest. Nu venter nye udfordringer og udvikling, og selvom jeg nu søger nye og yderst velplejede græsgange, vil HB trøjen med garanti være inderst når “de hviiie” spiller kamp. Vi ses på stadion."