Ny Toppartner I Holstebro Boldklub

8. maj 2020
Holdbillede_2020

Spar Nord Holstebro bliver ny Toppartner i Holstebro Boldklub

 

Det er med stor stolthed Holstebro Boldklub nu kan præsentere Spar Nord Holstebro som ny Toppartner i klubben. Spar Nord har tegnet en treårig aftale med Holstebro Boldklub og støtter på denne måde flot op omkring klubbens vision om divisionsfodbold i Holstebro i 2021 og årene frem. Det er helt fantastisk midt i Coronakrisen at sponsorerne stadig støtter op om byens fodboldhold selv om fodbolden og hele Danmark er sendt i knæ. Når fodbolden igen ruller håber vi i Holstebro Boldklub at kunne betale tilliden og opbakningen tilbage i form af vundne kampe og forhåbentlig en oprykning’ siger formand Helle Manicus.
Spar Nord Holstebro træder altså et par trin op ad sponsorstigen i Holstebro Boldklub og går fra Guld Partner til ny Top Partner.

”Der er kun grund til stor tillid til alle personer i og omkring klubben og det nuværende set-up. Vi har altid været sponsor i HB, så ved at dreje lidt på knappen med en større aftale gældende for 3 år, er målet på den korte bane selvfølgelig en oprykning, men ikke mindst en forbliven i divisionen med 100 års jubilæet i 2021 som kulminationen på det hele”, siger Privatkundechef Jesper Henriksen fra Spar Nord Holstebro.