Hjemmekamp mod Viby

22. april 2018
2017_Holstebro_Boldklub_med_nede_fra_byen_I7Q9135_

Efter en rigtig træls uge er vi nu klar til at få vendt den sidste tids dårlige resultater. Spillerne har arbejdet meget hårdt og målrettet på træningsbanen for at komme tilbage på sporet igen.

Tingene kører ikke lige nu, som vi gerne vil, men heldigvis viser spillerne den rette indstilling til træning, og det er første skridt til at komme tilbage på sejrskurs. Nu skal vi have overført spillernes indstilling og deres træningsgejst til kampene.

Vi må indrømme, at vi har lavet alt for mange fejl, og det har modstanderne været dygtige til at straffe. Vi skal derfor minimere vores fejl ved at spille meget mere kynisk, så i stedet for at spille en halvfarlig bold ind i midt banen, skal vi spille meget mere direkte.

Vi møder Viby, som netop mestrer det direkte spil. De spiller uden den store risiko og satser alt på standardsituationerne, hvor specielt deres meget lange indkast er et farligt våben.

Vi tror dog på, at det bliver i dag, vi får vendt tingene. Det kommer til at ske ved hårdt arbejde og som nævnt ved at spille mere direkte, uden den store risiko.

Rigtig god kamp.