Træneren har ordet

22. marts 2018

Efter en lang og hård opstart er vi endelig klar til det, det hele handler om: Kampene om Point.
Desværre kan det ikke lade sig gøre at spille på vores normale hjemmebane "Holstebro Idrætspark" da vinteren stadig ikke vil slippe sit tag.
Vi syntes dog, at alternativet i Mejrup er den eneste rigtige løsning. I den sammenhæng skal der lyde en kæmpe tak til alle de involverede partner, der har gjort dette muligt.
En Præmiere er altid spændende, fordi man er spændt på, hvor holdenes nieau ligger. Vi synes selv, vi er klar, som vi kan være på dette tidspunkt. Vi har haft en god opstart, hvor vi har fået de nye tilkomne spillere godt integreret i truppen. Desværre har vi også måtte sige farvel til et par andre dygtige spillere, men alt i alt er vi meget tilfredse med truppen - og synes vi står stærkere end i efteråret.
Vi kender Vatanspor særdeles godt, som ethold bestående af mange dygtige individualister. Men vi går som altid på banen - og særdeleshed på hjemmebane, går vi efter de tre point.