En ægte HB'er forlænger

21. juni 2017
9cbf1d_d02c23e7ad1e4611903b3e173cb0ed0e_mv2

I sommer 2016 blev Patrick Damkjær seniorspiller, efter at have leveret godt på klubbens U19 hold. Det udmøntede sig i en 1-årig aftale med klubben. Denne aftale er nu blevet forlænget til endnu en sæson i den hvide trøje.

Om sin forlængelse med Holstebro Boldklub, udtaler Damkjær: 

Jeg er en ægte HB’er. Jeg er født og opvokset i Holstebro og på nuværende tidspunkt bor jeg ikke mere end 2 km væk fra træningsanlægget, så selvfølgelig skal jeg da også spille fodbold i HB. Desuden trives jeg utroligt godt i Holstebro Boldklub, hvor fælleskabet og viljen til at udvikle sig, mellem både spillere og trænerteamet er i top. Den fremtid, som dette unge hold går i møde, er også noget, som jeg gerne ser mig selv være en del af.

Patrick er en blandt flere unge spillere i førsteholdtruppen, der har været del af Holstebro Boldklubs ungdomsarbejde, og det er glædeligt for sportschef Martin Trankjær:

Damkjær er et rigtig godt eksempel på det, vi gerne vil have i HB. Han arbejder stenhårdt for at dygtiggøre sig til træning og giver ikke op, når der er hårde tider. Han tør tage de tæsk det kan give, hvis man skal lykkedes med at gå fra ungdomsrækkerne til vores trup. Damkjærs gode indstilling giver resultater. Vi ser han bygger på og bliver bedre og bedre. Med hans indstilling og evne til at komme i boksen både fra kanten eller når han spiller på top, ser vi en spændende fodboldfremtid for Patrick.

Det bliver spændende at følge Patrick når han og resten af truppen starter op på den nye DS-sæson efter sommer.