FS Holstebro U19 sender tre spillere videre til DS

3. august 2017

Efter endt U19 tid hos Emil Antonsen, der varetager FSH U19, sender U19-træneren hele tre spillere ind på Danmarkserie mandskabet. Det glæder sportschef Martin Trankjær, at der produceres spillere fra FSH, der kan begå sig i danmarkserie-truppen.

”Det har hele tiden været vores filosofi at give de unge talenter chancen på vores førstehold, når de har været klar. Vi har allerede to U19 spillere, der i sidste sæson spillede fast for vores hold. Det er vildt spændende at følge den udvikling FSH går igennem”

De tre spillere Malthe Andersen, Loui Gravgaard og Mathujan Maheswaran, der nu skal være en fast del af DS-truppen, har den sidste tid vist sig frem i opstarten og overbevidst ledelse og trænerteam om, at de skal satses på i fremtiden.

”Der er hårdt arbejde foran de her tre unge gutter, men de har alle en rigtigt god og realistisk tilgang til det, nu at skulle indgå i en utrolig stærk seniortrup. De er klar over, at de skal gribe de chancer de får og udvikle sig gennem det høje træningsniveau, som vi har fået i Holstebro Boldklub. Jeg glæder mig meget til at følge deres udvikling i den kommende sæson.”, slutter Trankjær.

Godt arbejde af hele FSH og naturligvis af de tre nyoprykkede seniorer, der nu kan kalde sig førsteholdsspilere i Holstebro Boldklub.

Kontaktperson
Søren Berthelsen
Administration
Skriv en besked