Keeper leverede fantastisk kamp i hans comeback

8. august 2017

Til sæsonstarten i danmarkserien havde HB en ny, men velkendt, mand i buret. Lasse Staunstrup leverede en meget flot kamp i HB-målet, med flere store redninger. Særligt i første halvleg var Lasse afgørende for at Holstebro Boldklub gik til pausen uden scoringer imod sig og at første turneringskamp endte med at HB kunne sætte tre point ind på kontoen.

”Vi har løbende haft en god dialog med Lasse om at genoptage fodbolden på højt niveau og heldigvis lykkedes det os at overbevise ham om, at han nu skulle lave sit comeback. Jeg må sige, at jeg er yderst tilfreds med den måde, han leverede i sin første kamp” udtaler en storsmilende Martin Trankjær.

Den 1,97 meter høje keeper, der i sin fraværsperiode fra førsteholdet, både har været træner for reserverne i HB og blevet familiefar, er nu tilbage med endnu mere hård på brystet, end sidst han var i klubben.

”Det er tydeligt at mærke på Stauer, at han har udviklet sig meget som menneske, hvilket er klart med de erfaringer og oplevelser, han har fået siden sidst han var en del af truppen. Lasse har et stort potentiale og husker jeg tilbage på sidst Lasse gjorde sig som målmand i klubben, mindes jeg en rivende udvikling hos ham. Får vi det frem igen, så vil Lasse virkelig kunne byde sig til i vores utrolig stærke målmandstrekløver.” , fortæller sportschefen.

Målmandstræner Morten Jänichen har nu en trekløver bestående af på nuværende tidspunkt skadede Martin Andersen, svenske Daniel Larsson og altså tilbagevendte Lasse Staunstrup.  

Kontaktperson
Søren Berthelsen
Administration
Skriv en besked