| Af: Bent Sig Christensen | |
| Ambitiøse Blokhus FC har skrevet kontrakt med den 27-årige defensiv-spiller Adama Mohammed Niabele, der også går under kælenavnet Bobo, skriver bold.dk.
Bobo har senest har spillet i Thisted, hvor han de seneste sæsoner har været fast mand. Ivorianeren har fået en kontrakt frem til sommer.
- Bobo er uden tvivl en markant forstærkning for os. Han har stået højt på vores ønskeseddel længe og derfor er det også ekstra tilfredsstillende, at vi nu har sikret os vores mand, siger sportsdirektør Ole Nielsen og forsætter:
- Det bliver ikke mindre vigtigt af, at Bobo udover den defensive midtbaneposition også kan dække
pladserne i det centrale forsvar.
|